PEACEFUL REBELS CLUB
Som medlem af Peaceful Rebels Club bliver du en del af et fællesskab, hvor vi ugentligt mødes online og har meningsfyldte samtaler om nogle af de meget eksistentielle spørgsmål og problemstillinger vi står overfor og hvordan vi kan agere og håndtere dem.
Du behøver ikke at have gennemgået kursusforløb for at være medlem af Peaceful Rebels Club, men det er ideelt hvis du har, fordi min tilgang til emnerne naturligt er med baggrund af den viden og opgradering som kurserne giver dig, i forståelsen af hvordan verden hænger sammen.
NOETICA – DE MENINGSFYLDE SAMTALER
Noetik kommer fra det græske nous, som betyder forstand, indsigt, ånd eller bevidst erkendelse. Fuldstændig som det er grundtanken i mine kurser er det også grundtanken i Peaceful Rebels Club. Derfor har jeg valgt at kalde vores møderum for NOETICA.
Her kan vi tale åbent om det, der optager og bekymrer os. Vi kan stille spørgsmål, dele erfaringer, undersøge påstande, dele viden og udfordre hinandens perspektiver – i øjenhøjde og uden at skulle være enige om alting.
Vi møder hinanden jordnært, uden dogmer eller fordømmelse og med gensidig menneskelig respekt. Vi må gerne være vrede og frustrerede. Vi må gerne grine og græde, tvivle og sige tingene, som vi oplever dem - fordi det er i det ærlige og autentiske møde med andre, at vi bliver inviteret til at møde os selv, med alt hvad vi indeholder.
Det grundlæggende fundament i NOETICA er værdighedstænkning, ånd og personlig indsigt.
DIG OG NOETICA
- Hver onsdag aften mødes vi live online om et bestemt tema, et emne eller en aktuel begivenhed.
- Møderne foregår i vores private "video-rum" på Rumble - kun for medlemmer.
- Du kan deltage med spørgsmål, kommentarer, tanker og erfaringer i kommentarsporet, eller deltage ved at anmode om at ringe til mig direkte ind i studiet.
- Én gang om måneden inviterer jeg en særlig gæst ind i NOETICA-studiet. Det kan være en person med særlig viden eller erfaring – eller måske dig?
DIG OG PEACEFUL REBELS CLUB
- Ugentlige NOETICA-livemøder hver onsdag aften.
- Et månedligt livemøde med en særlig inviteret gæst.
- Adgang til optagelser fra NOETICA-møderne - startende fra din aktuelle medlemsperiode og så længe dit medlemskab er aktivt.
- Medlemsrabat på kommende kurser
Du vælger selv, om du vil betale 80 kr. eller 170 kr. om måneden. Begge medlemskaber giver præcis de samme muligheder og fordele - alt er support til mit yderligere virke udover Peaceful Rebels Club.
Medlemskabet fornyes automatisk hver måned, og du administrerer selv din opsigelse. Medlemsbetingelser og opsigelser kan snart læses her.
Peaceful Rebels Club er for dig, som vil deltage i et fællesskab, hvor vi ser verden i øjnene, taler frit og lytter med både sjæl og forstand.