Set i lyset af gårsdagens høring af Fauci, har jeg her til morgen fundet et dokument i mit FBF arkiv, som er et udkast fra juridisk team af den 11. januar 2022.
Dokumentet beskriver, at Allan Randrup Thomsen handlede retsstridigt ved – mod bedre vidende – at have påført den danske befolkning den vildfarelse, at Covid-19 mRNA-injektionerne beskyttede mod smitte, hvorved en stor gruppe danskere blev bestemt til handlinger, som de, givet de korrekte oplysninger, ikke ville have foretaget, hvorved de er blevet påført personskade eller alvorlig risiko herfor.
Det er grundinformationer som et udkast til stævning af ART idet vi mente at kunne dokumenterer brud på Oviedo-konventionens artikel 5, 16 og 17 samt 28; endvidere EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder, artikel 24, stk. 2, og FN’s Børnekonvention, artikel 3, stk. 1.
På trods af Allan Randrup Thomsens udtalelse i TV2 27.12.2021 – se video – fortsatte danske myndigheder (primært Statens Serum Institut/SSI) i udtalelser og officielle meddelelser EFTER den 27. december 2021, at bruge smitteforebyggelse, beskyttelse mod at blive smittet og/eller at smitte videre, som begrundelse eller positiv effekt af C-19 injektionerne, hvormed stævningen kunne udvides til øvrige ansvarlige.
Heldigvis for Allan Randrup Thomsen findes der også i Danmark kontrollerede grupper, som påvirker de af vores medmennesker som mangler logisk sans, og som derefter videreførte en række massive angreb imod FBF med løgnagtige påstande om snyd med indsamlingsmidler, svigagtige påstande om, at næstformand Carl Henrik Rørbeck var pædofil og imod mig personligt om mine tidligere ejerforhold af selskaber.